Del din barsel

Indsatsen ’#DelDinBarsel’ skal få endnu flere fædre og medforældre, der er ansat i Københavns Kommune, til at holde deres barselsorlov. Kampagnen er baseret på en række ærlige portrætter af fædre og medforældre, der fortæller om deres egen barsel.

I Københavns Kommune (KK) opfordrer og støtter vi medarbejdere og kolleger til at benytte deres muligheder for at holde barselsorlov. Samtidig bakker vi op om, at begge forældre træder til, når barnet har sygedage.

Gennem kampagnen ’#DelDinBarsel’ kan du som medarbejder se og læse om dine kollegers erfaringer med barsel – og finde inspiration til planlægningen af din egen. Der er nemlig mange måder at afvikle sin barselsorlov på. I KK er der fleksible rammer for, at du kan planlægge din barsel, så den passer præcis til dig og din familie.

Vidste du fx, at der for fædre og medforældre i KK er mulighed for at holde op til 15 ugers barsel og forældreorlov med løn?

Indsatsen skal både oplyse om regler og muligheder for at holde barsel som forælder i KK og samtidig få endnu flere fædre og medforældre til at benytte sig af muligheden.

Del din barsel med din partner og med dine kolleger - og tag del i fællesskabet om barselsorlov ved at sende dit eget barselsbillede til Mette Gehrke (L66A@kk.dk).

15 ugers forældreorlov

Det er målet i Københavns Kommune at mindst 60 pct. af ansatte fædre afholder minimum 15 ugers forældreorlov. Sådan ser det ud i din forvaltning.

Forvaltning : % som afholder min. 15 uger

BIF: 37,93%

BUF: 28,75%

KFF: 36,67%

SOF: 23,23%

SUF: 28,57%

TMF: 30,43%

ØKF: 30,65%

9 ugers fædreorlov

Det er målet i Københavns Kommune at mindst 95 pct. af fædre ansat i Københavns Kommune afholder minimum 9 ugers forældreorlov. Sådan ser det ud i din forvaltning.

Forvaltning : % som afholder min. 9 uger

BIF: 62,07%

BUF: 64,17%

KFF: 63,34%

SOF: 49,49%

SUF: 52,38%

TMF: 58,69%

ØKF: 56,46%