Daniel Akselsen

Programleder i KFF, 39 år

Hvordan var det at komme tilbage til arbejdspladsen?

”Det var rart at komme ’ud i virkeligheden’ igen og lave andet en grød og bleskift. Men der er også noget hårdt i at skulle forlade sit barn.”

Hvorfor valgte du at tage barsel?

”Jeg har gjort det for børnenes skyld og for at give dem en god start på livet. Det er en god mulighed for at komme helt tæt på dem som forælder.”

”Når man som far er på barsel, tror jeg, at man kommer tættere på barnet end ellers. Man kender deres sovetider og alle deres behov, og man kommer anderledes tæt på barnet. Man er med til at dele ansvaret om at være omsorgsperson.”

Hvordan planlagde du din barsel?

”Jeg planlagde min barsel med min kone, og så fortalte jeg min chef om mine ønsker. Det har været rigtig nemt, og jeg har aldrig mødt nogen slags modstand omkring barsel. Ingen hævede et øjenbryn.”

Har du været i kontakt med din arbejdsplads under din barsel?

”Jeg har ikke haft behov for at være i kontakt med arbejdet under min barsel. Jeg trak stikket helt efter eget valg.”